Om

EFTERSØGNINGSTJENESTEN - GENFORENING

FRA TANKE TIL BESLUTNING TIL DET FØRSTE SKRIDT

 

OpadbakkeGenforeningAHallev

Det første skridt udi eftersøgningens forunderlige rejse kan have været langt tid undervejs, men nu er du på vej, for ellers var du ikke nået her til Genforening. Og du er hjertelig velkommen! :-)

Om du søger familie, kollegaer, klassekammerater eller efterkommere gør ingen forskel. Vi tager gerne udfordringen op, hjælper dig fra start til slut eller måske er du gået lidt i stå og har brug for, at nogle andre tager over for en tid.

 

Find os på Facebook HER eller send en mail til Genforening HER

 

Når du sender en mail eller skriver din eftersøgning i FB-gruppen, så tilføj gerne så meget info som muligt.

 

Genforening er startet af Anette Hallev i år 2000, da hun fandt sin far efter en lang rejse på 19 år. Læs genforeningen herunder.

Genforening er gratis. At eftersøge og slægtsforske er vores hobby og kan vi hjælpe, så gør vi det gerne.

FAR OG DATTER GENFORENES EFTER 34 ÅR

 

Jeg fortæller om, hvordan jeg som 12-årig fik at vide, at min "far" ikke var min rigtige far. Tankerne efter. Starten på eftersøgningen. Rejserne rundt om i verden, hvor enhver telefonbog blev endevendt. Mit "klarsyn" om en kro i England (som senere skulle vise sig at være identisk med min far´s kro!). Mødet med min farmor, som pludselig blev min nabo...

Vi sidder på en cafe´ i Københavns Lufthavn. Mine hænder er klamme og ryster en smule. Nervøsiteten har sat ind. Cecilie og Emil, mine 2 børn, kigger nysgerrigt omkring. Vi venter. Venter på at se min far og børnenes morfar for første gang i vores liv. Overfor sidder en journalist og en fotograf fra et dansk ugeblad. Blokken ligger klar til stikord fra interviewet, som skal begynde. Fotografen fanger min opmærksom med et stille smil. Det smitter. Jeg smiler til kameraet. Anstrengt, men jeg smiler. Mine tanker er et andet sted og alligevel er jeg nærværende. Midtimellem. Som i en drøm. Jeg kigger på mit ur. Det viser 15.45. Flyet fra Manchester skal lande kl. 16.20. Mine tanker udviser en smule panik. - Tænk, hvis det er aflyst!. - Tænk, hvis han har fortrudt!. - Bare jeg nu kan kende ham! - Tvivlen vælter ind over mig som en hvirvelvind. "Mor, hvornår kommer morfar?" Emil på 5 år er ved at blive utålmodig. "Nu varer det ikke så længe, skat." - siger jeg så roligt, jeg kan. Vi køber nogle sodavand og en kop kaffe. Interviewet går i gang.. Op- og nedture. Panden mod en mur. Og endelig historien om det afgørende spor, som kom flyvende fra himlen via en hjælpepræst i byen Hull i England. Lettelsen. Følelserne, da jeg talte i telefon med min far den 12. August 2000. Første gang, jeg hørte hans stemme. - "Jeg elsker dig", var hans første ord. "Jeg svigter dig aldrig mere...", var de næste...Flyet er forsinket. Ventetiden er uudholdelig. Vi står i ankomsthallen. Midt i det hele. Et fly er landet. Jeg stirrer ind i indgangen. Der kommer en mand. Nej, det er ikke ham. Det vælter ud med mennesker. Ingen ser søgende ud. Tvivlen vælter ind over mig igen. Den samme tvivl som i cafe´en. Et stærkt lys glimter. Blitz? Jeg vender mig rundt og ser fotografen tage det ene billede efter det andet. Uforstående kigger jeg på ham. Følger kameraets linse. Drejer langsomt hovedet og kigger lige ind i et smilende ansigt. Ansigtet bærer briller. Der er tårer ned af kinderne, men øjnene er glade. Uden ord omfavner vi hinanden. Længe. Uden ord går vi, Cecilie, Emil, min far og jeg. Alle i hånd mod lufthavnens udgang...Det var meget overvældende at blive genforenet med min far. Vi havde meget at indhente og brugte da også en uge på at tale om, hvordan vores liv havde udviklet sig. Det var som at blive et helt menneske. Pludselig var der en masse ting i livet, der blev sat på plads - den sidste brik i puslespillet var sat på plads....

 

 

© Copyright 2001-2017 A.Hallev. All Rights Reserved.